I Italien gik en mand til skrifte. Tilgiv mig, Fader, sagde han grædende til præsten. Under anden verdenskrig skjulte jeg en flygtning på mit loft.

Ser man det, svarede præsten. Men det er da ikke en synd.

Joh, vedblev manden, for jeg fik ham til at betale huslejen.

Det var ikke særlig pænt, sagde præsten. Men De satte jo også Deres eget liv på spil.

Tusind tak, Fader, sagde manden. Men jeg har et spørgsmål til.

Hvad er det?

Er jeg nødsaget til at fortælle ham, at krigen er forbi?