Gustafsson var klar over, at nu kunne det ikke udskydes længere.

“Han tog sin ældste dreng i enrum, og nervøst svedende begyndte han med blomsterne og bierne osv. osv. - De ved besked.

Omsider kunne han ånde lettet op og bede drengen fortælle den nyerhvervede viden videre til sin lillebror.

Jo, det skulle han da nok.

Spændt lagde Gustafsson øret til døren for at høre, hvorledes det spændte af.

- Du, Ole. - Ja.

- Du ved nok, hvordan de voksne bærer sig ad med at få børn. - Ja.

- Ved du hvad. Nu vil far minsandten til at bilde os ind, at blomsterne og bierne gør ligesådan?