Præsten havde givet stuepigen en opsang, og som hævn listede hun sig søndag morgen ind på hans kontor og fjernede et ark midt i den prædiken, som lå og var færdigskrevet.

Nu var præsten netop denne gang omkring Adam og Eva i Paradisets have: “…og da Adam vågnede op af den dybe søvn og så Eva ligge dér ved hans side, udbrød han, overvældet af glæde… hmm - DER MANGLER ET BLAD!”