Vekselerer Guldhammer havde haft problemer, men nu var han besluttet på at komme op igen.

Han var lige flyttet ind i sit nye kontor på Gl. Strand og havde fået skilt på gadedøren og skilt på døren ind til kontoret.

Nu manglede han blot kunderne.

Det bankede på døren.

Han greb straks telefonen og råbte: “Kom ind!”

“Nej,” sagde Guldhammer i telefonen, “jeg tror ikke, guldprisen får nogen indvirkning på den handel.”

Han gjorde tegn til manden med den store sorte mappe, at han skulle sætte sig i stolen.

“Jeg ville tage for hundrede tusind, hvis jeg var dig!” Han dækkede telefonrøret med hånden: “Det er Tokyo. Jeg skal være der om et øjeblik!”

Manden med den sorte mappe nikkede.

“Du kan sige til ham i Kyoto, at jeg nok skal få solgt hans D-mark til den rette kurs. Lidt tålmodighed, ikke. Kursen er ustabil lige nu. Godt. Tak fordi du ringede. Sayonara!”

“Undskyld, jeg lod Dem vente,” sagde Guldhammer smilende, “hvad kan jeg gøre for Dem?”

Manden med den store sorte mappe rejste sig op. “Jeg kommer bare for at tilslutte Deres telefon!”