Det var en jæger, som var kommet fra Sjælland til Jylland for at gå på jagt.

Mens han gik rundt ude på jagtområdet, flyver der lige pludselig en and forbi og han skyder den selvfølgelig ned.

Anden falder, falder og falder, og lander et stykke væk på en anden mark.

Da jægeren kommer over til marken for at hente anden, står der en bondemand og siger, at han ikke må komme ind på marken.

Jægeren kan ikke rigtigt forstå, hvorfor han ikke må få sin and, men bondemanden holder fast på, at han må ikke komme ind på hans mark.

Jægeren forsøger og forsøger at få overtalt bonden og til sidst foreslår bonden, at de kan lave en lille konkurrence, de kan sparke hinanden rigtigt hårdt i nosserne, og den, der først siger noget, har tabt.

Jægeren tænker lidt over bondens forslag og bestemmer sig for, at han vil altså have den and, så han siger til bonden, at det kan de da godt. Så bonden sparker altså jægeren alt det, han kan i nosserne, og jægeren bryder fuldstændig sammen. Men efter noget tid rejser han sig op, helt hvid i hovedet og med øjnene fulde af vand, men han har ikke sagt en lyd.

“Nu er det min tur”, siger jægeren.

Men så siger bonden, “Nej det er i orden tag du bare anden.”